Musik-efterskole – udvikl dine musikalske talenter
Kreativitet og musik på efterskole
Drømmer du om at spille og skabe musik på en musik-efterskole? På Østhimmerlands Ungdomsskole kan du vælge linjefaget musik, hvor du får mulighed for at udfolde dine musikalske evner og skabe musik sammen med andre elever. Vores tilbud er åbent for elever fra hele landet, og her kan du kombinere interesse for sang, instrumenter og musikproduktion med kreativ udfoldelse og personlig udvikling. Som elev får du hjælp til at udvikle dine færdigheder og deltage i projekter, der styrker både teknik og musikalsk forståelse.
Du kan også opleve andre linjer på skolen, som fx kunst, spiludvikling, teater eller film.
Hvad lærer du på en efterskole med musik?
På linjefaget musik lærer du både grundlæggende og avancerede teknikker inden for sang, instrumenter og musikproduktion. Du får hands-on erfaring med komponering, sammenspil og live-optræden, og lærer at omsætte idéer til færdige musikprojekter.
- Én linje med mulighed for fordybelse i to spor – Sangskriver & Performance
- For dig der brænder for at udvikle dig som sangskriver og/eller musiker både som band og artist
- Også for dig, der vil spille covermusik
- For dig der brænder for at skabe egen musik og udvikle dig i bandsammenhæng og som performer
- Mulighed for soloundervisning
- Musikteori, noder, teknik, grej, studieindspilning, udtryk/fortolkning mm.
- Træning i live performance og band coaching
- Kendte og erfarne musikere som gæstelærere
- Forberedende til MGK, samarbejde med Skråen og deltagelse i Band Battle
Musiklinjen – hvorfor vælge det?
Musiklinjen giver dig mulighed for at kombinere musikalsk udvikling med kreativitet og samarbejde. Her lærer du ikke kun tekniske færdigheder, men også hvordan man arbejder i projekter og samarbejder med andre elever – præcis som i den professionelle musikverden.
Vi tager imod alle niveauer, og uanset hvor du er på din musikalske rejse, kan vi hjælpe dig med at blive endnu bedre og udvikle dine evner. Musik på en efterskole er et godt grundlag for at arbejde videre med musik eller blot prøve det af. På musiklinjen på ØU lader vi fantasi og kreativitet råde i samspil med vores store viden om musik. Her kan du arbejde med både indspilning og promovering af din helt egen musik
Producér, indspil og optræd med din egen musik
Vi er en musik-efterskole, der brænder for, at du får den bedste oplevelse og opnår dine mål. Derfor har du hos os mulighed for at producere din egen musik. Når du træder ind i et af skolens musiklokaler finder du mange, der har en lige så stor interesse for musik som dig. Og hvem ved, måske et nyt band tager form?
Uanset om du gerne vil spille musik alene eller sammen med andre, har du rig mulighed for at gøre begge dele.
Du får også mulighed for at prøve kræfter med at stå på scenen, når vi afholder vores årlige festival, hvor bl.a. forældre, tidligere og kommende elever også er inviteret. Vi elsker at handle på kreativitet og ideer, så har du lyst til at lave en pop-up koncert en hverdagsaften i musiklokalet, så vil du helt sikkert opleve at blive bakket op af alle. Skriv din egen musik, indspil og producer din egen musik – Promovér sågar din egen musik.
Soloundervisning og sammenspil
Selvfølgelig bruger vi meget tid på at spille sammen og gøre hinanden gode som bands.
Du har som elev mulighed for at få instrumentalundervisning i et specifikt instrument (se mere under skolens valgfag)
Vi tilbyder også undervisning i sang. Vi uddanner kunstnere – men man bestemmer selvfølgelig selv, hvad man vil bruge det til efterfølgende og hvor det skal lede hen.
Mange lokaler og fedt gear
En cool sound kræver fedt udstyr! Vi har derfor 4 fuldt udrustede musiklokaler med bl.a.:
- Fuldt trommesæt
- Yamaha drumpad til elektroniske trommer (1 stk.)
- 2 flygler og 5 akustiske klaverer
- Elklaverer
- Elektriske Guitarer: Udvalg af Fender, Cort (solid og hollow body) og en Gretch Country Gent Jr. (Hollow body).
- Div. rørforstærkere (Fender blues Jr., Fender Hot Rod Deville, Peavey Delta blues mm.)
- Div. guitareffekter
- Akustiske Guitarer: Martin, Yamaha, Furch og Blueridge mm.
- Basser: Fender Jazzbas og Squier (Peter Rahbæk modificerede), Squier P-bas mm.
- En kontrabas med pickup-system til koncertbrug
- Synths: North Stage EX, Nord Lead, MicroKorg, Juno D, Korg M1 mm.
- Div. percussion, klokkespil, trædeorgel mm.
Koncerter fra øverste hylde
Som musikefterskole har vi hvert år mange bands og musikere, der gæster ØU for at spille koncert.
Nogle af de bands er bl.a. udvalgt af ROSA (Dansk Rock Samråd) efter at kunne blive det næste store navn og/eller fordi de kan levere det der ekstra som får dem til at skille sig ud fra mængden.
Blandt tidligere optrædende kan nævnes: Kashmir, Dos Santos, Kalaset, Mina Okabe, USSEL, Mekdes, DOPHA, Fribytterdrømme, Figurines, OH NO ONO, Rasmus Nøhr, The Blue Van, Power Solo, Reptile Youth, Ulige Numre, Spids Nøgenhat, Childrenn, The Entrepeneurs, De underjordiske, Velvet Volume og mange flere…
Østhimmerlands Ungdomsskole på SPOT
Som efterskole med musik beliggende i Jylland har vi efterhånden søsat en del musikalske skibe fra Østhimmerlands Ungdomsskole. De senere år kan vi bl.a. fremhæve at bands som Vivid Lines, Frank Haze, Kernefamilien, Blooming og Ocean Ways har alle været udtaget til at spille på SPOT i Århus.
Som efterskole med musik har vi desuden ofte fået udvalgt mange bands til andre festivaler. Bands som Arving, Iris og Smoking Voices har været udvalgt til at spille på bl.a. AaMAZEfestival i Aalborg og Danmarks Dejligste. Blooming og Pipeline gæstede Guldbæk festivalen, hvor Blooming vandt en studieindspilning.
Gæstelærere og coaching
Som efterskole med musik har vi meget erfaring med at få kendte og erfarne musikere ind på skolen for at coache.
Her kan bl.a. nævnes:
- Søren fra The Blue Van
- Pede B
- Kim Munk fra The Broken Beats
- Lin Rosenbeck fra Navneløs
- Simon Troelsgaard fra DÚNÉ
- Magnus fra Dance With Dirt
- Ginne Marker
- Hjalte Ross
Sangen “Sun” er skabt af bandet Ocean Ways, som pt. er finalister til årets Band Battle på Skråen i Aalborg. Bandet har netop indspillet en EP i ØU’s lydstudie, som snart kan findes på Spotify, Itunes m.fl. Musikvideoen er skabt af ØU’s Filmlinje. Godt gået!
Tjalfe og Hannibal fortæller om, hvad de arbejder med på musiklinjen.
Musikvideo med ØU bandet Kernefamilien. Sangen er indspillet og produceret i ØU’s lydstudie og videoen er filmet og redigeret af en filmelev. Super godt gået!
Vi har desuden et lydstudie med:
Studiemikrofoner, Studiecomputer (Mac), lydkort (16 kanaler ind), musiksoftware (Pro Tools) og state-of-the-art lyd plugins, så produktionerne kan opnå en fuldt professionel sound.
…samt en teater- og koncertsal med:
Fuldt lys- og lydsetup, hvor du får mulighed for at optræde mange gange i løbet af året. Kort sagt – en musikefterskole med alle muligheder for dig og den musik du har i dig.Kontakt os og hør mere om vores musik efterskole
Søger du efter en efterskole med musik? Kontakt os på (+45) 98 33 70 75 eller skriv til oeu@oeu.dk for at høre mere om linjefaget musik og ledige pladser.